Mad og måltider

Sunde madvaner

•    Vi vil gerne medvirke til, at børnene får nogle sunde og gode spisevaner - og ikke påvirker hinanden i usund retning. Børnene skal have en viden om sund kost og have mulighed for at smage noget forskelligt. De skal have kendskab til de forskellige madtraditioner, der kan være i forbindelse med årstider og højtider. Personale og forældre skal sammen sikre, at børnene gennem den daglige mad og drikke får energien til at udvikle sig optimalt og at de har en positiv oplevelse af måltiderne.

•    Vi ser indholdet i madkassen som forældrenes ansvar. Det, I putter i jeres barns madkasse, skal være noget, de kan få gavn af resten af en aktiv dag. For at kunne lære og udvikle sig har børnene brug for en sund og fiberrig madpakke med hver dag, gerne med grønt. Sukker og usundt fedt skal så vidt muligt undgås. Som sunde snacks foreslår vi gulerodsstænger, ærter, majs, cherrytomater, agurkestænger, blomkålsbuketter, snackpeber, mandler, hjemmelavede oste stænger osv. Se også anbefalingerne på sundhedsstyrelsens hjemmeside http://altomkost.dk/.  Personalet vejleder gerne både børn og forældre i sunde madvaner.

Det praktiske omkring mad/drikke


•    Drikkedunk/flaske med vand medbringes hver dag (i børnehaven og på Mælkevejen). Der skal være navn på, og barnet skal kunne genkende den. Til hver gruppe hører der køletasker, med køleelementer til barnets drikkedunk/flaske. Det er meget vigtigt, at I hver dag tager drikkedunken med hjem og vasker – ligesom I også hver dag tager madkassen. Det er nemt for børnene og bevirker også, at de får den væske, de har behov for. Det vil også betyde, at de har flasken her i forvejen, når vi skal på tur.

 Mad i hverdagen

-    Morgenmad
Vi sørger for morgenmad til de børn, der møder inden kl. 7.15, og som ikke har nået at spise morgenmad hjemme. Vi tilbyder følgende morgenmadsprodukter:
-    Havregryn, havregrød og/eller cornflakes.
-    Groft brød/rugbrød/knækbrød med smør eller flødeost
-    Letmælk/vand
-    Grønt - agurk eller lign.

-    Formiddagsmad.
I vuggestuen holdes der morgensamling omkring kl. 8.30- 9.00, hvor børnene efter at have sunget lidt tilbydes et kvart stykke brød eller knækbrød, hertil drikkes der vand.

I børnehaven spises der formiddagsmad kl. 8.30. Dette er en mad fra madkassen. Alle børn tilbydes vand at drikke. De har hele dagen mulighed for at tage/få vand, når de er tørstige. Det kan være forskelligt fra stue til stue om alle børnene samles til formiddagsmad og vand, eller om børnene selv sætter sig med maden.

-    Madpakker.
Vuggestuen: Vi bestræber os på at spise ca. kl. 10.30-10.45.  De børn, der stadig sover til formiddag på det tidspunkt, spiser når de vågner. Vi sidder ved borde med 4 børn og 1 voksen. Der er tid til at tale sammen og hygge over maden. De hjælper hinanden (eller bliver hjulpet) med at pakke ud, hælde vand op i koppen m.m. De ældste børn pakker selv maden ud, derfor bør denne være pakket ned med madpapir, frem for stanniol og madfilm. Vi øver os også i at vente på hinanden og at rydde op efter sig selv.

Børnehaven: Her kan det også være lidt forskelligt fra gruppe til gruppe, men generelt kan det se sådan ud. Vi spiser ca. 11.10. Før vi spiser mad, holder vi ofte samling. Efter at have vasket hænder er der et til to børn, der er med til at dække bord, tælle tallerkener, kopper m.m. Når alle har vasket hænder og sidder ved bordene, bliver der bedt om ro og sagt værsgo. Der bliver hyggesnakket rundt om bordet. Vi prøver at holde bordskik – dvs. vi forsøger ikke at irettesætte hele tiden, men fortæller, når det er nødvendigt, hvordan man skal sidde ved bordet for at det skal være en god oplevelse for alle. Børnene hælder selv vand op og pakker mad ud, og venter også på hinanden. Det er derfor vigtigt, at børnenes mad er pakket nemt ind. Vores erfaringen viser, at madpapir er at foretrække, frem for stanniol og madfilm. Vi venter dog ikke med at rejse os til alle er færdige, da børnene spiser i meget forskelligt tempo. Alle rydder af efter sig og sætter deres ting på rullebordet. Den mad, der ikke bliver spist, bliver gemt i madkassen i køleskab, den kan evt. blive spist til frugt.

-    Frugt.
Om eftermiddagen spiser vi frugt. I børnehaven er dette kl. ca. 14.10.  Alle børn i både børnehave og vuggestuen medbringer egen frugt. Frugten skal være spiseklar. Der serveres vand til frugten. I børnehaven spises evt. resten af madpakken. I vuggestuen tilbydes et stykke rugbrød eller knækbrød med smør/flødeost.   
Mens der spises frugt læses der evt. en historie.

•    Drikkevarer.
Vi sørger for drikkevarer til alle måltider i løbet af dagen.

Mad ved fødselsdage


Det er meget forskelligt, hvordan en fødselsdag foregår. Det afhænger helt af det enkelte barn og dets forældre.
-    Hvis fødselsdagen holdes her i huset, aftaler man med personalet, hvordan det skal foregå, i hvilket tidsrum og hvad man vil medbringe.

-    Hvis gruppen inviteres hjem, er det en god idé at fortælle personalet, hvad de kan forvente i forhold til tidsramme, evt. forplejning m.m., eller om de skal have madpakke med. Personalet kan også komme med forslag – hvad plejer at være en succes, er der børn med allergier, hvilke gode alternativer er der uden for meget sukker og usundt fedt?

Se ideer på f.eks. www.frugtfest.dk.


Vedtaget af forældrerådet april 2016