Mandagen efter fastelavnssøndag holder vi Fastelavn i Børnehuset. Både børn og voksne er udklædte, og forældre er også velkommen til at hjælpe til, også gerne udklædte.

I børnehaven: Der synges og leges, nogle gang laves der lidt teater ud fra hvilke dragter, børnene har på, og så bliver katten slået af tønden i de forskellige grupper. Der bliver spist hjemmebagte fastelavnsboller, og efter madpakkerne skal børnene ud på legepladsen og bide til bolle.

I vuggestuen:  Her bliver der holdt kaffedag for forældrene om eftermiddagen, hvor de børn der vil kan slå katten af tønden på den ene stue. De voksnes udklædning er lidt mere "afdæmpet" end i børnehaven, da børnene skal være trygge ved det.